I lighed med sidste år har Skibby Kino i samarbejde med Skibby
Aftenskole i efteråret 2005 fornøjelsen af at byde på tre spændende
aftener hvor tre filmmennesker introducerer og viser deres
yndlingsfilm, og derefter debaterer disse med publikum. Publikum
vil ikke på forhånd kende filmens titel.
Reserver datoerne:
Tirsdag den 13. september kl. 19.30 - Ulrich
Breuning
Onsdag den 12. oktober kl. 19.30 - Annett Wolf
Torsdag den 17. november kl. 19.30 - Nikolaj Arcel
Samlet pris: 150 kr.
Pris per forestilling: 60 kr.
Billetter kan bestilles i Skibby Kino fra 8. august.
ULRICH BREUNING - FORFATTER OG
FILMKONSULENT
 |
Ulrich Breuning indleder sin yndlingsfilm (en af dem i hvert
fald) og lover, at filmen både kalder på smil og tårer, men også
har politiske undertoner samt hjertet på rette sted. Ulrich
Breuning har været godt omkring i det danske filmmiljø som
filmkonsulent, biografdirektør, filmcensor, producer, dramaturg og
manuskriptforfatter, og han har i skrift og tale slået mangen et
slag for vigtigheden af gode filmfortællinger. Han er for eksempel
konsulent og medforfatter på alineas og Undervisningsministeriets
filmpakker. Hans hidtil sidste udgivelse er en indgående analyse af
Nils Malmros' film "At kende sandheden" samt "Magasinet", der
handler om litteratur, malerkunst, musik og film i perioden
1900-1920. |