Ind i Filmens Verden 2 - Annett Wolf
12. oktober 2005

I lighed med sidste år har Skibby Kino i samarbejde med Skibby Aftenskole i efteråret 2005 fornøjelsen af at byde på tre spændende aftener hvor tre filmmennesker introducerer og viser deres yndlingsfilm, og derefter debaterer disse med publikum. Publikum vil ikke på forhånd kende filmens titel.

Reserver datoerne:
Tirsdag den 13. september kl. 19.30 - Ulrich Breuning
Onsdag den 12. oktober kl. 19.30 - Annett Wolf
Torsdag den 17. november kl. 19.30 - Nikolaj Arcel

Samlet pris: 150 kr.
Pris per forestilling: 60 kr.
Billetter kan bestilles i Skibby Kino fra 8. august.

ANNETT WOLF - INSTRUKTØR, PRODUCER OG MANUSKRIPTFORFATTER

Annett Wolf

Annett Wolf blev ansat i DR-TV 1961-76, hvor hun producerede mere end 200 udsendelser. Hun stiftede Wolf Enterprises 1976 som producerede TV programmer for Universal, Paramount, 20th Century Fox, Metro/Goldwyn/Mayer, United Artists og UIP London 1976-92.
Stiftede The Wolf Foundation 1992 med det formål at sætte fokus på den globale befolknings eksplosion gennem film og TV. Hun har kendt og interviewet et utal af skuespillere, musikere og instruktører såvel i USA som herhjemme. I december udkommer Annett Wolf med erindringsbogen Ulven og Glasøjet - glimt fra et liv. Bogen er bygget op om forfatterens rejse til Canada og mødet med den arktiske hvide ulv. Mød denne fascinerende kvinde når hun gæster Skibby Kino for at fortælle om og vise en af sine yndlingsfilm.