Ukraine i Skibby
Kino.
Lørdag den 8.oktober
kl. 19.00
 |
Så venter der atter en oplevelse i ord, toner, smag og
billeder i Skibby Kino, arrangeret i samarbejde med
Bramsnæs Kunstforening. Lørdag d. 8. oktober kl. 19
blændes der op for en rejse til et stort, spændende, ikke så fjernt
land, Ukraine, med 52 mill. indbyggere og 5 millionbyer, hvoraf
Kiev og Odessa nok er de kendteste. Et land med store floder,
bjerge, landbrugsland, stepper og en kyst ved Sortehavet, der kan
måle sig med de mest berømte feriesteder i
verden.Vikinger fra Norden grundlagde kolonier her på
deres vej ad floderne til Byzans, og har efterladt sig mange
spor.Og den danske prinsesse Dagmar, opholdt sig som
enkezarina Maria Fjodorovna på halvøen Krim efter
revolutionen 1917, indtil hun blev undsat og bragt til
København.Om dette land og dets kultur vil skuespiller
Oksana Chereshenko fra den statslige dramaskole i Kiev fortælle på
dansk, vise film og billeder og deklamere af landets
poesi. |
I den efterfølgende pause vil der blive serveret smagsprøver på
ukrainske retter samt vin.Og så går folkemusikensemblet DYVOHRAY på
scenen med forrygende
| musik på instrumenter som balalaika, violin, harmonika,
kobza, fløjter m.m. Dyvohray består af 5 unge
konservatorieuddannede musikere fra Kiev, der allerede i flere år
har taget publikum med storm rundt om i Danmark med et stort
akustisk virtuost repertoire. Orkesteret har udgivet 3
CDer, som vil kunne købes ved arrangementet, hvor der også
forhandles ukrainsk kunsthåndværk. Selv om Kinos
restaurering og |
 |
nyindretning endnu ikke i det
ydre er tilendebragt, vil man kunne nyde den store nye café og den
smukke sal.
Billetter á 120 kr.
(medlemmer af Bramsnæs Kunstforening og Kinos støtteforening: 100
kr.) sælges i biografen og på Bramsnæs Bibliotek i Kirke
Hyllinge.
Og måske skal man skynde sig. Et
lignende arrangement i februar omkring Chagall og jødisk
klezmermusik var udsolgt 2 måneder forinden.